Alle vores maskiner leveres fuldt optankede og med en ekstra brændstofdunk, som også er fyldt op ved udlevering. Det er nemt og enkelt at tanke korrekt, og vi guider dig her gennem processen.
Når du er færdig med at bruge maskinen, starter du med at fylde brændstof på maskinen fra den medfølgende dunk. Når maskinen er fuld, tager du brændstofdunken med til nærmeste tankstation og fylder den op igen. På den måde afleverer du både maskine og dunk i samme stand, som du modtog dem.
Alle maskiner er tydeligt mærket med, hvilken type brændstof de bruger – enten benzin, diesel eller Aspen 2. Tjek altid mærkaten på maskinen inden påfyldning, så du undgår at bruge forkert brændstof. Tjek også altid, at du fylder det rigtige brændstof i dunken.
Hvis du ikke tanker maskinen, bliver du efteropkrævet for brændstof samt vores optankningsgebyr på 200 kr. inkl. moms. Dette er også beskrevet i vores lejebetingelser her.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.